Om Lægehuset for akupunktur
  Vi har hjulpet patienter med akupunktur fra nær og fjern på Jyllandsvej på Frederiksberg i over 11 år. Vi har betydelig behandlingserfaring fra både danske og kinesiskesygehuse, og derfor har vi et godt indblik i danske patienters behov. Spørg dine kolleger eller venner om os - der er en god chance for, at vi har hjulpet mennesker, du kender.

Vi er de første i Danmark, der behandler med en kombination af vestlig medicin og traditionel kinesisk medicin med akupunktur og naturmedicin – en metode der i Kina er brugt i over 100 år, og som er standard i dag. 

Vi er tilskudsberettigede gennem langt de fleste sundhedsforsikringer, samt Sygeforsikring Danmark Grp. 2.

Gennem det gule sygesikringskort grp. 2 er der dækning ved frit valg af læge, hvilket betyder, at konsultationer og undersøgelser er tilskudsberettigede.

Vi anbefaler dog altid, at du tjekker med dit forsikringsselskab omkring dækning af dit specifikke problem, før et akupunktur behandlingsforløb påbegyndes.

Vi er medlemmer af Den Almindelige Danske Lægeforening (www.dadl.net), og herunder Medicinsk Selskab for Akupunktur og Dansk Speciallægeforening.

Vi er også medlemmer af RAB (Registrerede Alternative Behandlere) og PA (Praktiserende Akupunktører). 


Hvem er vi?

Læge Yi jie Zhang
Yijie er uddannet som læge i både Kina og Danmark. Inden hun startede Lægehuset på Frederiksberg i 1997, har hun arbejdet på adskillige danske sygehuse lige fra Ålborg til Sønderborg siden 1988. Gennem klinikken har hun siden hjulpet tusinder af patienter med akupunktur i hele Danmark. Yijie har speciale i behandling med akupunktur af øjensygdomme og kvindesygdomme.

Speciallæge Shu zheng He
Shuzheng er speciallæge inden for ortopæd-kirurgi i både Danmark og Kina. Han har siden 1988 arbejdet på flere danske hospitaler og arbejder aktuelt som speciallæge ved den Kongelige Livgarde, hvor han også har indført akupunktur. Siden 1997 har han været tilknyttet til Akupunktur Lægehuset. Han er specialist i behandling af problemer i bevægeapparatet og er “guldlægen”, der afhjælper gigtsmerter ved indlæggelse af guld, som en form for permanent akupunktur. 


Gældende for vores klinikker er, at vi i kraft af vores uddannelser og erfaringer kan kombinere det bedste fra akupunktur og traditionel kinesisk medicin med vestlig medicin, som vi kender fra de danske hospitaler. Denne kombination er enestående, og vores metoder giver således nogle utroligt effektive behandlinger for vores patienter.

Hos os kan du være sikker på, at vi kan:
  • forstå din sygdom - og de diagnoser, du kommer med fra det danske sundhedsvæsen
  • diagnosere dig i henhold til danske standard
  • forstå fagudtryk - vi er læger
  • udskrive den korrekte medicin, både receptpligtig og naturmedicin

Vores udgangspunkt er bedre end de flestes, da vi er både traditionelle kinesiske læger og vestligt uddannede læger. Særligt inden for akupunktur gør dette faktum en væsentlig forskel. Dels fordi vi ved, hvordan akupunktur fungerer bedst, når det kombineres med traditionel kinesisk naturmedicin, og dels fordi vi ved mere om anatomi og medicin end en simpel akupunktør.

Vores visioner:
  • Vi vil afhjælpe vore patienters lidelser med akupunktur og tilhørende behandling
  • Vi ønsker at udbrede kendskabet til korrekt akupunktur
  • Vi ønsker at udbrede kombinationsbehandlinger (kombination af vestlig og traditionel kinesisk medicin med akupunktur) mod lidelser - i Kina har man brugt kombinationsbehandlinger i over 100 år
  • At dele viden på tværs af østlig og vestlig medicin
  • At gøre en forskel for enhver, der har behov for vores hjælp

På gensyn i vores klinik!

Sitemap

   

Yijie
Læge Yijie Zhang 

   
Shuzheng
Speciallæge Shuzheng He 

  

 akupunktur logoer
Akupunktur Lægehuset er godkendt af:  
Dansk medicinsk selskab for akupunktur,  
Praktiserende Akupunktører og  
Registrerede alternative behandlere (RAB)  

by CI